Centraladministrationens elektroniske registre repræsenterer såvel kontinuitet som brud i det offentliges registerhistorie. Det er udtryk for kontinuitet, når de elektroniske registre indeholder data om de samme emner som de papirbaserede registre, og når de føres af de samme myndigheder. På den anden side er udtryk for et væsentligt brud, da samarbejdet mellem flere myndigheder om inddatering i og brug af elektroniske registre blev væsentligt øget. Samtidig gav den nye teknologi mulighed for at realisere planer om store landsdækkende registre og udveksle og samkøre oplysninger.
De elektroniske registre gav administrationen nye og store mulighederne for at skabe ny viden: gennem optagelse af oplysninger om flere forhold i registret; gennem etablering af nye begreber, som beskriver registrets individer med nye facetter; og endelig gennem den viderebehandling af registrets oplysninger, som de elektroniske registre giver langt bedre muligheder for end de manuelle. Den omfattende statistikvirksomhed og den opfølgende prognosevirksomhed er eksempler på, hvordan der er genereret ny viden gennem særligt målrettede udtræk og videreberegning på registrenes data.
Ny viden – gamle ideer består af en generel gennemgang af forholdene 1960-1992 samt detaljerede studier af CPR-registret, Udlændingeregistret, Landspatientregistret og studenterregistrering ved Københavns Universitet. De elektroniske registres betydning for den offentlige administration i 1970’erne og 1980’erne belyses for første gang med denne undersøgelse.