"AF YDERSTE VIGTIGHED FOR DET HELE BORGERSAMFUNDS TRYGHED". MEDICINALBERETNINGER OG DERES ANVENDELSESMULIGHEDER I HISTORISK FORSKNING er en kombineret antologi og kildeudgivelse. Otte forskere har hver især skrevet en artikel, hvor de anvender medicinalberetninger fra 1800-tallet til belysning af et bestemt emne, og i tilknytning til artiklen har de gengivet et udvalg af de beretninger, som artiklen bygger på. Emnerne spænder fra koppevaccination og børnesygdomme til selvmord og andre "ulykkelige hændelser" samt de praktiserede lægers arbejdsvilkår og behandlingsmetoder. Nogle artikler har landsdækkende karakter, mens andre er regionalt afgrænsede. F.eks. er der et bidrag om sundhedsforhold på Færøerne og et om fattigvæsenets læger i hertugdømmet Slesvig. Der er også en artikel om en af de mest markante skikkelser blandt 1800-tallets embedslæger. Desuden indeholder bogen en sammenlignende analyse af medicinalberetninger og andre former for indberetninger om sundhedsforhold i tiden omkring 1800. Bogen slutter med en fyldig ordliste over medicinske udtryk.
Siden 1803 har alle læger haft pligt til hvert år at udarbejde redegørelser om de aktuelle sundhedsforhold inden for deres områder. Disse medicinalberetninger er fremragende kilder til sundhedsvæsenets historie, men indeholder også mange interessante oplysninger om sociale forhold. Desuden kan nogle beretninger anvendes til belysning af lokalpolitiske konflikter, kulturforskelle mellem embedsmænd og den jævne befolkning, offentlige institutioners indretning m.m.