SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG blev stiftet i 1966 i forbindelse med etableringen af Odense Universitet. Siden har forlaget eksisteret som en selvejende erhvervsdrivende fond med afsæt i vedtægter, der giver det til opgave at udgive lærebøger såvel som videnskabelig litteratur i øvrigt.
Historisk betragtet har Syddansk Universitetsforlag haft sine tyngdepunkter omkring humaniora og samfundsvidenskab, hvor brugen af bøger til formidling af forskningsresultater er en anden end inden for natur- og sundhedsvidenskab. Derfor er medlemmer af forlagets bestyrelse – som ifølge vedtægterne skal have tilknytning til Syddansk Universitet – typisk rekrutteret fra de to områder. Over årene har vi dog udgivet bøger fra alle dele af videnskabens verden.
Forlaget har siden 1966 udgivet flere end 3.500 bøger og er i dag et af landets to store universitetsforlag. I de senere år har forlaget udgivet 80-100 bøger om året. Cirka halvdelen af disse forfattes af ansatte på Syddansk Universitet, resten af forfattere med andre tilknytninger. Forlaget har en betydelig kreds af forfattere i den danske forskningsverden, og kredsen udvides løbende. Bøgerne udgør kerneområdet, men vi udgiver også tidsskrifter for foreninger og selskaber.
Forlaget bestræber sig på hvert år at have en drift, der går i nul. Forholdene på det danske bogmarked nødvendiggør, at vi rejser penge til de fleste af vores udgivelser. Sammen med vores forfattere rejser vi derfor hvert år 4-5 mio. kr. til støtte af vores udgivelser. Vi sælger hvert år bøger for 3-4 mio. kr. Forlagets indtægter er dermed 8-9 mio. kr. årligt, hvilket betaler for bøgernes produktion og forlagets drift.
BOGPRODUKTION
Som akademisk forlag udgiver Syddansk Universitetsforlag bøger og tidsskrifter i overensstemmelse med Forsknings- og Innovationsstyrelsens retningslinjer.
Læs her, hvordan en bogproduktion hos Syddansk Universitetsforlag forløber.
STRATEGI 2021-2025
Syddansk Universitetsforlag arbejder ud fra en ambition om at være landets foretrukne forlag for videnskabelige bøger og lærebøger. For at nå det mål arbejder forlaget i årene 2021-2025 på baggrund af udviklingslinjer i et vedtaget strategipapir.
LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE
Den selvejende fond Syddansk Universitetsforlag følger Komitéen for god Fondsledelses anbefalinger for god fondsledelse.
Forlagets rapportering kan læses her: 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2017 (pdf).
SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAGS BESTYRELSE
Professor Jeppe Nevers (formand)
Professor Charlotte Kroløkke (næstformand)
Professor Charlotte Wien
Lektor Nina Nørgaard
Professor Peter Bro
Professor Martin Hannibal
SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAGS MEDARBEJDERE
Cand.mag. Martin Lindø Westergaard (forlagsdirektør)
Cand.mag. Jakob Brøbecher (forlagsredaktør)
Cand.mag. Michael Dam Petersen (forlagsredaktør)
Cand.mag. Camilla Lykke-Skov (forlagsredaktør)
HD (R) Rikke Rose Nielsen (økonomiansvarlig)
Grafiker Dorthe Møller
Stud.mag. Anna Tügel Søholt (forlagsassistent)
Stud.mag. Mads Bech Mikkelsen (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Sigrid Puggaard Nyborg (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Martin Eilrich (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Natasha Maya Pedersen (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Anna Holdgaard (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Sarah Jarlholm-Jensen (pakning og forsendelse)
Stud.mag. Nicolai Qvick (pakning og forsendelse) |
|