Befolkningstilvæksten, der for alvor tog fat i Danmark og resten af Vesteuropa i midten af 1700-tallet, er ofte blevet forklaret med Esaias Tégners ord: “freden, vaccinen og kartoflerne”. Dermed mente han “gode tider, sygdomsbekæmpelse og bedre ernæring”. Men det alene kan næppe have forårsaget den massive ændring i de demografiske forhold i datidens Danmark - årsagerne var langt mere komplekse.
Befolkningsfremmende foranstaltninger og faldende børnedødelighed går bag om de almindelige forklaringer og udgør dermed et vægtigt indlæg i den verserende teoretiske diskussion om nedgangen i børnedødelighed og den generelle befolkningstilvækst i det danske samfund for 200 år siden. Grethe Banggaard ser på såvel årsagerne som på konsekvenserne for det danske samfund fra sidste halvdel af det 18. århundrede og fremefter.
Bogen handler konkret om datidens Danmark, men er alligevel skræmmende aktuel. Ikke mindst da de sygdomme, danske børn døde af omkring 1800, stadig rammer børn rundt omkring i den tredje verden.
