I dette arbejdspapir diskuteres, hvorledes de danske erhvervsskoler kan benchmarkes, og resultaterne af en række beregningsmodeller præsenteres. Det er begrebsmæssigt kompliceret at benchmarke erhvervsskolerne. Skolerne udbyder en lang række forskellige uddannelser. Det gør det vanskeligt at sammenligne de anvendte ressourcer, idet nogle uddannelser naturligt kræver flere undervisningstimer og udstyr end andre. Det gør det også vanskeligt at sammenligne skoleeffekterne vha. karakterer, idet de forskellige uddannelser anvender meget forskellige prøveformer. Udover disse begrebsmæssige udfordringer er erhvervsskoleanalyserne udfordret på datasiden. Det er i mange tilfælde vanskeligt at sikre korrespondance mellem de anvendte ressourcer og de elevrelaterede karakteristika, idet eleverne registreres på institutionsniveau og ressourcerne på overliggende hovedskoleinstitutionsniveau. I arbejdspapiret har vi restringeret analyserne til cirka 40 erhvervsskoler, hvor vi umiddelbart kan sikre korrespondancen mellem ressource og elevopgørelser. Skolernes forskellige bidrag er samtidig forsøgt opsummeret i to generelt relevante effekter, nemlig fastholdelse af eleverne og beskæftigelse af de færdiguddannede.
