• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Bifald og bølgebryder

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 328,00
    Pris ved køb af 1 stk.,262,00  DKK

Frederik Leth Schyberg (1905-50) var uden tvivl sin generations mest betydningsfulde teaterkritiker. Født ind i en familie af skuespillere ved Det Kongelige Teater og uddannet dr.phil. og mag.art. i litteraturhistorie blev han tidligt i sin karriere toneangivende i samtidens teaterdebat, og hans dybdegående analyser – først og fremmest fra tiden hos Berlingske Tidende og Politiken – står endnu i dag som fremragende eksempler på, hvad virkelig indsigtsfuld og engageret kritik kan frembringe.

Bifald og Bølgebryder samler Frederik Schybergs 60 væsentligste teatertekster fra perioden 1925-1950. Bogen blotlægger i præcise punktnedslag såvel det danske teaters udvikling i perioden som teaterkritikerens egen, og den viser, i hvor høj grad Schybergs følsomhed og åbenhed over for nye strømninger kom til at præge dansk teaters udvikling i disse år. Schyberg var bølgebryder for senere så berømte teaterdigtere som Kjeld Abell, Kaj Munk, C.E. Soya og Knud Sønderby, og han indfangede og introducerede effektfuldt til nye udenlandske tendenser, førkrigstidens amerikanske teater, fx, og efterkrigstidens franske, som begge vandt fodfæste her til lands og satte varige spor.

Bifald og Bølgebryder bør ikke alene læses for sit opbud af analyser af historisk betydningsfulde begivenheder på og omkring scenen i denne periode – indsigterne og erkendelserne lyser ned gennem linjerne i Schybergs tekster, som igen og igen indkredser selve det specifikt teatralske. Hvilket illustrerer, at kritikeren i det mindste på ét punkt tog fejl: Han var ikke blot en bølgebryder, og vi kan ikke blot lade ham ligge.

Knud Arne Jürgensen er dr.phil., forskningsbibliotekar og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek og leder af Dramatisk Bibliotek. Frederik Schybergs tekster er forsynet med en introducerende indledning, der skønsomt indsætter dem i deres sammenhæng og kort trækker de store udviklingslinjer op.

  • Forfatter:
    Knud Arne Jürgensen
  • Titel:
    Bifald og bølgebryder
  • Undertitel:
    Frederik Schybergs teaterkritik
  • Udgivelsesår:
    2009
  • ISBN:
    978-87-7674-421-2
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 90
  • Indbinding:
    indbundet
  • Sider:
  • Illustrationsgrad:
    illustreret
  • Sprog:
Varenr.: 2421