• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Christian X og Island

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 348,00
    Pris ved køb af 1 stk.,278,00  DKK

Med den dansk-islandske Forbundslov af 1. december 1918 blev Island officielt anerkendt som suveræn stat i personalunion med Danmark. Island var derefter et selvstændigt rige med Christian X som konge indtil udråbelsen af den islandske republik i 1944.

Disse afgørende faser i frigørelsesprocessen er velbeskrevet i både dansk og islandsk historieskrivning. Derimod har vi hidtil savnet nærmere indblik i, hvilke tanker én af de centrale skikkelser i dette forløb, nemlig Christian X, egentlig gjorde sig om islændingenes uafhængighedsønsker – af den simple grund, at Kongens personlige optegnelser vedrørende Island indtil nu har været utilgængelige i deres helhed.

Dette savn rådes der nu bod på med denne bog, der rummer en fuldstændig udgivelse af Kongens optegnelser om Island i de kritiske år fra 1912 til 1932. Gennem disse kan vi nu på første hånd følge Christian X’s helt personlige overvejelser og hans reaktioner på de voksende islandske krav om fuld selvstændighed. Optegnelserne tegner billedet af en konge, som tog sin gerning dybt alvorligt og ikke lod sig nøje med blot at sidde til pynt.

Dette er første gang nogensinde, at et større udsnit af Christian X’s meget omfattende dagbogsmateriale offentliggøres i sin helhed. Læst i sammenhæng giver optegnelserne et enestående indblik ikke blot i Kongens rolle som regent i Island, men også i hele hans tænkemåde og selvopfattelse i bredere forstand.

Udgivelsen er kommet i stand efter særlig tilladelse fra Hendes Majestæt Dronningen.

Knud J.V. Jespersen (f. 1942) er professor (emer.) i historie ved Syddansk Universitet og forhenværende kongelig ordenshistoriograf. Han er forfatter til adskillige værker om nyere dansk og europæisk historie, deriblandt den anmelderroste biografi om Christian X, Rytterkongen. Et portræt af Christian 10. (Gyldendal 2007).

  • Forfatter:
    Knud J.V. Jespersen (red.)
  • Titel:
    Christian X og Island
  • Undertitel:
    Christian X’s optegnelser vedrørende Island 1912-1932
  • Udgivelsesår:
    2018
  • ISBN:
    978-87-408-3166-5
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 573
  • Indbinding:
    Indbundet
  • Sider:
    340
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3166