• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Den Gode Historie

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 288,00
    Pris ved køb af 1 stk.,230,00  DKK

Jan Kjærstad er en af Nordens største nulevende forfattere. Han har modtaget flere priser, senest Nordisk Råds Litteraturpris i 2001, og hans trilogi om mediestjernen Jonas Wergeland frem står som et uomgængeligt hovedværk i nyere skandinavisk litteratur.

I Wergeland-trilogien - Forføreren, Erobreren og Opdageren – oplever læseren, hvordan de mange gode historier om en helt (u)almindelig norsk mand skrives ind i ét mægtigt felt: kronologien ophæves, rummet tager tidens plads, og hierarki viger for det ligestillede, samtidige. Ingen sandhed får lov at stå uimodsagt. I romanernes tætte væv synes alt at være til stede og trænge sig på samtidig.

Skal man skrive dækkende om et så stort, vildtvoksende og vidt forgrenet værk, tage højde for de mange krydsforbindelser og sammenhænge og belyse dem, kræver det en ganske særlig form: den encyklopædiske.

Den Gode Historie fremstår således som 29 encyklopædiske opslag, der behandler en række vigtige aspekter af Kjærstads forfatterskab og i særdeleshed trilogien. Læseren kan vælge at hoppe på de 'links', der forbinder opslagene på kryds og tværs, eller at læse bogen fra ende til anden. I begge tilfælde tilbydes en litterær lystvandring ud over det sædvanlige.

Den Gode Historie fungerer som både introduktion og analyse og henvender sig til såvel fagfolk som den nysgerrige læser af trilogien.

Tine Engel Mogensen (f. 1972) er cand.mag. fra Litteraturhistorie og Center for Tværæstetiske Studier, Aarhus Universitet. Hun arbejder nu på et ph.d.-projekt om "Encyklopædiske kærlighedsromaner", ikke mindst inspireret af Jan Kjærstads Wergeland-trilogi.

  • Forfatter:
    Tine Engel Mogensen
  • Titel:
    Den Gode Historie
  • Undertitel:
    Opslag i Jan Kjærstads Forføreren, Erobreren og Opdageren
  • Udgivelsesår:
    2002
  • ISBN:
    87-7838-707-8
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures, vol. 52
  • Indbinding:
  • Sider:
    215
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
Varenr.: 1707