Denne bogs emne er rum og ting i Herman Bangs og Tom Kristensens romaner.
Fra og med naturalismen mister det lukkede rum sin arkaiske betydning. I stedet for at være et symbol for overgangen bliver det udtryk for den definitive indespærring. Samtidig mister tingene deres episke indhold for i stedet at blive lyriske eller abstrakte. Bogen gør rede for disse to linjer i litteraturhistorien. Derpå analyserer den funktionen af rum og ting i tre af Herman Bangs romaner: Haabløse Slægter, Ludvigsbakke og Det hvide Hus og i to romaner af Tom Kristensen: Livets Arabesk og Hærværk.
