Amanda Gerlach (1866-1953) var fra 1887 til 1897 muse for digteren Holger Drachmann. Han besang hende som varietésangerinden Edith i romanen Forskrevet (1890), som glædespigen Sheitan og elskerinden Suleima i digtene Tyrkisk Rokoko og Sange fra Levanten.
Ediths historie baserer sig på en hidtil ukendt brevveksling, som stammer fra forfatteren, Lica Weis Næraas egen slægt. Desuden indholder bogen en beretning om Amandas barndom og ungdom, skrevet af Holger Drachmanns halvsøster, Harriet Drachmann Bentzon, på baggrund af samtaler med Amanda Gerlach i sommeren 1934. Brevvekslingen tæller 56 breve, skrevet mellem 1923 og 1943, fra Amanda til Lica Weis Næraas farfar, etatsråd Povl Bentzon, samt 16 breve til hans hustru.
Beretningen og brevene bidrager til det ellers vage billede af den gådefulde Edith, der så heftigt optog Holger Drachmann, at han måtte vende hustru og familie ryggen for at leve med hende i fattigdom og i forargelsens skygge.
Ediths historie lader for første gang Edith selv komme til orde.
