Aristokrat, opfinder og socialist. Man kunne tilføje: umyndiggjort lensbaron, blikkenslagermester og forfatter, bl.a. af en række stridsskrifter, der vakte opsigt og en stund skaffede Løvenskjold ikke ringe sympati i offentligheden. Eller: dagdrømmeren i krydsfeltet mellem høje ambitioner, sine evners begrænsninger og de vilkår, der stilledes ham af omverden, som havde en anden virkelighedsopfattelse end den, hans egen sære psyke havde hildet ham i.
Historien om Carl Hermann Løvenskjold (1836-1917) er historien om den unge, begavede og godhjertede adelsmand med de lyse fremtidsudsigter og de skuffelser og den modgang, der mødte ham, netop som han skulle indlede det, der skulle have været hans livsværk, og som førte til, at han i den sidste halvdel af sit liv måtte kæmpe en bitter strid i stadig stræben for at generhverve sine rettigheder.
Derved blev Løvenskjold et atypisk og kontrært modbillede til standsfællerne i den godsejerelite, der ledede landet i årene 1866-1901, og som mødte sit endelige, politiske nederlag ved Lensafløsningsloven af 1919.
