Heksen, prinsessen, skoven, guldet... Disse billeder går igen fra eventyr til eventyr. Når man vil forstå dem, kan det være nyttigt at se dem i mange eventyr-sammenhænge. Til det formål præsenterer forfatteren fiktogrammet som betegnelse for disse faste billeder. Bogen indeholder registre over fiktogrammerne i to klassiske eventyrsamlinger, Grimms tyske og Asbjørnsens og Moes norske. Her er adgang til alle hekse, bryllupper, skove osv.
Men kan man overhovedet anerkende sådanne klassiske eventyrudgaver? Lægfolk og litterater anser dem for autentisk folkedigtning; men folklorister afviger dem som manipulerende tekster.
Eventyrstudier tager stilling til dette uundgåelige skisma, og behandler desuden en grønlandsk fortælling i en oprindelig og i en europæisk påvirket version. Det konstateres, at forskellene ikke blot drejer sig om ydre fortælleformer, men også om to kulturtrins menneskeforståelse. Bogens sidste artikel er et rids af folkeeventyrets kvindebillede, der fremstilles som et radikalt modbillede til moderne forestillinger om kvinden, der ofte er orienteret mod magt og indflydelse.
