Dr.phil. Finnbogi Guðmundsson, født 1924, var i tredive år (1964-94) leder af det islandske landsbibliotek, men inden han gik biblioteksvejen, var han fra 1951 til 1956 professor i islandsk sprog og litteratur ved University of Manitoba i Winnipeg. Flere af bidragene til denne bog stammer fra hans tid i Canada, mens de øvrige – hjemme fra Island – er resultater af hans forskning i islandsk åndsliv.
Denne buket af foredrag og artikler, bundet af en bogens mand, dækker mange århundreder og mange sider af islandsk og nordisk litterærhistorie, lærdomshistorie og bibliotekshistorie.