• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Grammatiske grundbegreber

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 328,00
    Pris ved køb af 1 stk.,262,00  DKK

Gennemrevideret og udvidet 2. udgave.

Grammatiske grundbegreber er en teoretisk og pædagogisk gennemgang af nogle af de centrale begreber inden for grammatisk analyse. Bogen giver en formel beskrivelse af det danske sprogs grammatik vha. et teoretisk apparat med universelt perspektiv, der muliggør sammenligning med andre sprogs grammatikker. Udgangspunktet er, at sproglige størrelser indgår i en afhængighedsrelation med andre sproglige størrelser, og at denne afhængighed findes på alle niveauer i den sproglige analyse; fra det højeste niveau mellem konstituenterne i en sætning til det laveste mellem morfemerne i et ord.

Mange andre grammatikker tager udgangspunkt i ordet og dets form, men på grund af afhængighedsrelationerne mellem de sproglige størrelser tager Grammatiske grundbegreber udgangspunkt i konstituenterne og deres syntaktiske funktion i sætningen. Fra dette højeste sproglige niveau bevæger analysen sig ned i stadig lavere niveauer, indtil ordet og dets formmæssige bestanddele beskrives.

Hvis man skal finde noget, er det nemmest, hvis man ved, hvad man leder efter. Grammatiske grundbegreber gør det klart, hvad man leder efter i en grammatisk analyse, og hvordan man finder det. Bogen henvender sig primært til sprogstuderende ved de højere læreanstalter, men andre interesserede kan også få et godt sprogligt udbytte af at læse den. Bogens mål er, at læseren opnår en sproglig indsigt i sit modersmål, for med indsigten kommer respekten for og glæden ved det danske sprog.

  • Forfatter:
    Susanne Annikki Kristensen
  • Titel:
    Grammatiske grundbegreber
  • Undertitel:
    Sætningen, ordet og sproget
  • Udgivelsesår:
    2016 (2. udg.), 2011 (1. udg.)
  • ISBN:
    978-87-7674-926-2
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 130
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    299
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2926