For mange vil H.C. Andersen stå som indbegrebet af hygge, sikkert forbundet med erindring om højtlæsning i familiens skød eller ved sengetid, da man var barn. Dette gælder både i Danmark og mange steder ude i den vide verden. Men gransker man Andersens værker nærmere, pibler der ofte foruroligende og fremmedartede elementer frem. Sådanne elementer er ofte blevet bortretoucheret i oversættelser af Andersen til fremmede sprog. Men heller ikke i Danmark, hvor vi kan læse ham på originalsproget, er disse elementer blevet påagtet i synderlig grad. Nærværende bog stiller derfor skarpt på en side af Andersen, som i væsentlig grad er underbelyst. Bogens forfattere læser sig på forskellig vis ind på Andersens eventyr, historier og romaner med særligt gehør for det uhyggeliges puslen. Resultaterne er altid overraskende. For det uhyggelige er ikke et fænomen, der på forhånd kan defineres. Det er en ubestemmelig kvalitet, som man ofte ikke opfatter, før man pludselig erfarer, at man, uvist hvordan man er havnet der, befinder sig i dets greb.
