H.C. Branner (1903-1966) stod allerede i sin barndom over for problemer relateret til to af menneskelivets store grundspørgsmål: Kærligheden og døden. Disse to temaer blev siden kernen i hans forfatterskab - og de er omdrejningspunktet i H.C. Branner - splittelse og kontinuitet, hvor Janne Jarlby analyserer Branners forhold til kærligheden og døden, sådan som det kommer til udtryk i forfatterskabet.
H.C. Branner skrev selv kort før sin død: “Når jeg mere og mere beskæftiger mig med de store grundspørgsmål - kærligheden og døden - er det vel sagtens, fordi jeg i min fremrykkede alder må erkende, at de er det eneste, jeg måske ved en lille smule om. Jeg beundrer de store sociale realister, men mangler selv forudsætningen for at blive en virkelig “social” forfatter, nemlig en barndom, som bragte mig problemerne ind på livet.”
Alligevel blev H.C. Branner en stor social forfatter. Læseren kan i H.C. Branner - splittelse og kontinuitet følge forfatterskabets udvikling, set i lyset af kærligheden og døden, frem til dets endelige konklusion i novellesamlingen Arielfra 1963, der kan betragtes som Branners litterære og åndelige testamente.
2003 er året, hvor H.C. Branner ville være fyldt 100 år. Tilbage står et vigtigt forfatterskab i dansk litteratur, som læseren med H.C. Branner - splittelse og kontinuitet får fornyet mulighed for at tilegne sig.
