Den danske historikertradition er stærkt præget af arven efter Kristian Erslev (1852-1930), der står som fagets store, progressive faderfigur. Erslevs faglige og politiske modstykke var hans lidt ældre kollega professor Johannes Steenstrup (1844-1935). Hvor Erslev var radikal, positivistisk og metodisk yderst stringent, repræsenterer den konservative Steenstrup en mere traditionsbevidst, hermeneutisk og metodisk mangfoldig tilgang til historien.
Steenstrups historiografisk interessante og metodisk stadig relevante standpunkter blev ikke fremsat med samme ihærdighed som Erslevs, og de er ufortjent gået lidt i glemmebogen. Her præsenteres de imidlertid i form af hans centrale historiografiske og historieteoretiske skrifter, udgivet og indledt af Steenstrup-kenderen dr. phil. Jon Gissel.
