Hjemmehjælpen er det offentlige serviceområde, hvor flest danskere er overbevist om, at det står helt galt til. Samtidig er Danmark i international sammenligning kendetegnet ved et særdeles højt ressourceforbrug på ældreområdet.
Bogen undersøger dette umiddelbare misforhold. Hvad er myter og hvad er virkelighed? Er der alene tale om et medieskabt problem, baseret på nogle ganske få enkelthistorier, eller er der reelt et misforhold mellem ressourceindsatsen og den leverede service på området? Er hjemmehjælpen på afveje ud i »minuttyranni«, og bruges pengene på administration frem for pleje? Eller betyder den strammere styring og øgede standardisering, at man er ved at »få styr på området«?
Det er nogle af de spørgsmål, som bogen forsøger at besvare på grundlag af bl.a. en dechifrering af den (u)tilgængelige statistik på området samt case studier i tre kommuner. Hovedbudskabet er, at hjemmehjælpen – trods omfattende nedskæringer i den praktiske hjælp som har givet kritik fra både brugere og medarbejdere – er væsentligt bedre end sit rygte i befolkningen, men omvendt viser det sig også, at det billede af høj brugertilfredshed og stigende serviceniveau, man fra politisk-administrativt hold ofte drager frem, er overdrevet og til dels bygger på statistiske fejl.
Statistikken på området er notorisk upålidelig og mangelfuld og gør det uhyre vanskeligt at kortlægge forholdet mellem ressourceforbrug og serviceniveau. Derfor er det central opgave at få forbedret det statistiske grundlag uden at kvæle kommunerne i yderligere administration. Bogen fremlægger nogle retningslinjer for, hvordan det kan ske.
Projektet er finansieret af Rockwool Fonden.
