Hvorfor skulle der ikke kunne være en offentlig fornuft? handler om, hvorvidt der eksisterer et demokratisk problem. Forskningsbaseret viden har stor betydning for stadig flere offentlige anliggender. Spørgsmålet er, hvor stor betydning denne forskning kan siges at have, hvis den ikke kommunikeres ud til offentligheden. Set i lyset af, at den nuværende regering frem til 2010 vil afsætte 10 milliarder kroner til forskning, er problemstillingen i denne bog yderst aktuel. For hvad får vi reelt ud af de mange milliarder, hvis ingen sætter spørgsmålstegn ved forskningen selv?
Hvis der ikke er andre end fagfolk, der diskuterer så vigtige spørgsmål som spørgsmål om viden og erkendelse, risikerer man, at offentligheden får stadig mindre indflydelse. Resultatet bliver, at oplysningsidealet om den myndige borger falder til jorden. Men er det en rimelig antagelse, at videnskab ikke kan drøftes i videre kredse? Hvorfor skulle der ikke kunne være en offentlig fornuft?
Bogen diskuterer formidlingskonventionerne i et historisk tilbageblik, og desuden som de ser ud i vores moderne samfund. I forlængelse af dette ser forfatteren nærmere på forskeres, journalisters og politikeres roller, og den fastgroede opfattelse af, at videnskab og politik er to forskellige størrelser, problematiseres. Bogen udfylder således et tomrum i den offentlige debat.
Gitte Meyer har fungeret som journalist gennem tre årtier, og blev desuden ph.d. fra Syddansk Universitet i 2004 med afhandlingen Offentlig fornuft? Videnskab, journalistik og samfundsmæssig praksis. Bogen er en forkortet og koncentreret fremstilling af denne afhandling. Det journalistiske dilemma, som bogen søger at afdække, er hun altså i stand til at se fra begge lejre.
