J.C. Christensen (1856-1930) var i mere end et kvart århundrede en af Danmarks ledende politikere. Dette kildeskrift indeholder hans private ministermødeprotokol for de år, hvor han sad som kontrolminister i den radikale C. Th. Zahles regering. På væsentlige punkter supplerer og korrigerer protokollen de hidtidige kendte officielle referater, ligesom den indeholder skildringer af statsrådsmøder og af nogle private samtaler, J. C. Christensen førte med kong Christian 10. Protokollen rummer væsentlige detaljer om den vanskelige tid under 1. Verdenskrig og om J. C. Christensen som politiker, særlig om hans forhold til det Radikale Venstre. Men protokollen er også interessant ud fra andre synsvinkler, bl.a. fordi det var i denne regering, Thorvald Stauning og dermed Socialdemokratiet for første gang fik en ministerpost.