Bakkehuset på Frederiksberg er et af Guldalderens berømteste hjem, hvor næsten alle tidens kendteste digtere og kulturpersonligheder, fra P.A. Heiberg og Oehlenschläger til den unge H.C. Andersen, havde deres gang med husets værtinde, Kamma Rahbek, f. Heger, (1775-1829) som det samlende midtpunkt.
Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset er den første store samlede kulturhistoriske studie, der kommer bag om de mange myter, der i tidens løb er opstået omkring Kamma Rahbek, som havde sine rødder i oplysningstidens ideer. I første del af bogen fortæller Kirsten Dreyer om Kammas sociale og familiære baggrund i det velstillede københavnske borgerskab og om ægtefællen, forfatteren og kritikeren Knud Lyne Rahbeks barndom og ungdom samt om Bakkehusets historie som landevejskro. I den anden del, der omhandler tiden fra deres bryllup i 1798 til Kamma og Rahbeks død i henholdsvis 1829 og 1830, berettes om Kamma og livet på Bakkehuset, som det afspejles gennem hendes venskaber og brevvekslinger med bl.a. Oehlenschläger, præsten J.P. Mynster og historikeren Chr. Molbech, baseret på studier i trykte og utrykte kilder. Der fortælles også om hendes nære forhold til søsteren Christiane og hendes botaniske interesser samt æskemagerkunsten, som allerede i samtiden gjorde hende kendt i vide kredse og måske er det, hun i almindelighed er mest kendt for i vore dage.
