Anne Marie Petersen analyserer ud fra en litterær-æstetisk synsvinkel Brorsons originale salmer. Bogen indledes med et kort idehistorisk rids af forestillingen om sjælen fra Platon til Zinzendorff, hvorefter Brorsons salmer analyseres i kronologisk rækkefølge. I løbet af analyserne placeres Brorson i forhold til sin samtid og historiske facts om hans eget liv inddrages. Bogen viser, hvordan hans digte både giver udtryk for en luthersk evangelisk bibelforståelse og 1700-tallets pietisme.