I takt med at sporten bliver stadig mere værdifuld for atleter, tilskuere, forbund og firmaer, bliver den også i stigende grad genstand for større mediebevågenhed, skandaler og dårlig omtale. Sporten er ikke længere det frirum, hvor den civiliserede pænhed og hverdagens forpligtelser for en tid kunne glemmes. Sportens oprindelige tiltrækning indeholdt kommercielle muligheder. Den blev en lukrativ forretning, men forvandlingen var ikke gratis, for som forretning skal sporten være lydefri. Derfor er tolerancen over for atleters og tilskueres tøjlesløshed blevet mindre det seneste årti, mens kontrollen er taget til.
Michael Rasmussens færden før Tour de France 2007 satte for alvor gang i debatten omkring eliteatleternes personlige frihed. Atleternes pligt til at rapportere om deres daglige færden, så dopingkontrollørerne kan vide hvor atleterne befinder sig, bliver af flere anset for at være et ”Big Brother” system, der krænker den personlige frihed og selvbestemmelse. Sagen kan ses fra flere sider og man må stille sig spørgsmålet: Er afrapporteringssystemet retfærdigt eller krænker det det enkelte menneskes autonomi?
Kontrolsport handler om udviklingen og konsekvenserne af den øgede overvågning og kontrol, der er sat ind for at fremme fairplay, sundhed og orden. Og for at forhindre doping, snyd, hooliganisme, terror og pædofili i sporten.
Kontrolsport belyser overvågningsproblematikken fra etiske, juridiske, sociale, kulturelle og historiske perspektiver. Bogens bidragydere analyserer de aktuelle metoder og strategier der er blevet sat ind, for at skåne sporten mod det, der menes at true den.
