Lederuddannelse og demokrati er en skildring af Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborgs historie fra 1951 til 2001. Bogen fortæller imidlertid ikke bare én højskoles historie, men trækker perspektiverne op for hele den danske folkehøjskoles efterkrigshistorie.
Lederuddannelse og demokrati er en sober og kritisk beskrivelse af udviklingen i synet på folkelighed, demokrati, gymnastik/idræt og højskole. I 1951 var højskolen primært et tilbud til landbokulturens unge, der drog af sted for at få en delingsføreruddannelse. Højskoleopholdet var indlejret i klassiske nationale og kristne forestillinger om et dansk folk med dybe rødder i sognekulturen.
Siden udfordrede ungdomsoprør og antiautoritære strømninger denne klassiske forestilling og højskolen blev samfundskritisk. Elevernes motivering for at tage på højskole skiftede karakter, opholdet blev en scene for det enkelte individs udvikling og selvrealisering. Det stillede nye krav til højskolen, som måtte tilpasse sig elevernes ønsker.
Hermed er den klassiske højskoleopdeling mellem almene fag og (idræts-)faglige fag blevet udfordret og spørgsmålet om gymnastikkens og idrættens potentialer taget op til fornyet overvejelse.
Lederuddannelse og demokrati er en historisk fremstilling. En platform, hvorfra de aktuelle og fremtidige diskussioner om demokratiet, folkeligheden, idrættens mulighed og højskolens
rolle kan begynde!
