Hans Abel Leonhard Hansen (1816-1886) levede under enevælde og folkestyre, under krig og fred. Han boede i hovedstaden, i provinsbyer og på landet; på Sjælland, Fyn og i Jylland.
I denne bog beretter han i brede billeder og i små skarpe glimt om liv og personer alle steder.
Skolen oplevede han både som elev, lærer og gejstlig tilsynsmand, både i by og på land, og han fortæller levende om både skolen og om universitetsforhold.
Han tegner et særdeles realistisk billede af præstegårdsliv på landet for godt 150 år siden uden nogen forloren romantik.
Især indfanges læseren nok af fortællingens to hovedpersoner, der klart fremstår på baggrund af et mylder af bipersoner, slægtninge, venner og mangfoldige andre: Leonhard og Lene, deres trængsler (bl.a. Leonhards sygdom og datidens ubehjælpsomme kure), indtil de langt om længe indgår i et lykkeligt ægteskab, et inderligt samliv, der dog ikke er uden ydre modgang. Alt fast forankret i en levende kristentro.
Gennem beretningen fremtræder billedet af den aldeles charmerende og fine, yndefulde Lene Ascanius og den sympatiske, dejligt menneskelige Leonhard Hansen, der i stort og småt svinger mellem det teologisk-gejstlige (han føler ubehag ved som nyordineret at have den ellers så joviale digter Emil Aarestrup til bords!) og det såre materialistiske: porto-takster og rentesatser.
I stedet for ungdommens teater- og koncertbesøg må han som landsby-præst nøjes med kulturelle smuler fra egnens herregårde og ellers bakse med sløve sogneråd og uduelige degne, men samtidig udvikler hans sans for folkelige værdier sig.
Bogen er vedlagt en CD-ROM med det originale håndskrift i form af jpg-filer.
Endelig er der oprettet en hjemmeside: www.leonhards-minder.dk, der indeholder en del uddybende og supplerende materiale om Leonhards tid.
