• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Muligheder for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne, Rapport 1

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 148,00
    Pris ved køb af 1 stk.,118,40  DKK

I forlængelse af Undervisningsministeriets mønsterbrudprojekt udsendes to rapporter, der analyserer de faktorer, der skaber muligheder for mønsterbrud blandt eleverne på ungdomsuddannelserne. I projektet defineres en mønsterbryder som en elev fra et hjem med fravær af uddannelsestraditioner, som gennemfører et uddannelsesforløb, der gør social mobilitet mulig.

Rapporten indeholder konkrete anvisninger på, hvilke tiltag, den enkelte uddannelsesinstitution kan benytte. For at skabe mønsterbrydere er det afgørende at konkretisere de faglige krav og se kritisk på de nuværende undervisningsformer. Her står en videreudvikling af projektarbejdsformen som særligt vigtig. Rapporterne viser endvidere, at det er helt centralt, at der i ungdomsuddannelserne arbejdes med at opbygge en forandrings- og evalueringskultur, når det gælder om at skabe muligheder for potentielle mønsterbrydere.

Rapporten inddrager såvel unge med dansk baggrund som unge med indvandrerbaggrund. Undersøgelsen sætter fokus på, hvordan man kan styrke og fastholde muligheden for mønsterbrud som en blivende del af gymnasiereformen, så reformen også bliver til fordel for de elever, der kommer til de gymnasiale uddannelser med en uddannelsesfremmed baggrund.

Rapporten opererer med flere forskellige typer af mønsterbrydere med forskellige ambitioner og behov, og den giver inspirerende anvisninger på, hvem der bedst hjælpes hvordan. En gruppe af mønsterbryderne er ifølge rapporterne karakteriseret ved et lavt selvværd og et højt ambitionsniveau, og for at denne kombination ikke skal resultere i, at eleven giver op, er det nødvendigt, at der udvikles pædagogiske og vejledningsmæssige strategier, der kan matche denne udfordring.

I undersøgelsens to rapporter fokuseres der mere på, hvad der går godt, end hvad der går galt, og rapporterne udgør derfor et brugbart værktøj til at arbejde med at fremme mulighederne for mønsterbrydere. Rapporternes anbefalinger tager udgangspunkt i et omfattende analysearbejde baseret på litteraturstudier, interview og eksperimenterende aktiviteter.

Muligheder for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne og ”At skabe succes” Anbefalinger vedrørende mønsterbrud i ungdomsuddannelserne kan downloades fra Undervisningsministeriets hjemmeside. Desuden udkommer de i bogform fra Syddansk Universitetsforlag. Rapporternes forfattere, Steen Elsborg, Ulla Højmark Jensen og Peter Seeberg er ansatte på henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitet (de to førstnævnte) og SDU.

  • Forfatter:
    Steen Elsborg, Ulla Højmark Jensen, Peter Seeberg
  • Titel:
    Muligheder for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne, Rapport 1
  • Undertitel:
    Arbejdsrapport om social mobilitet og intergenerationel uddannelsesmobilitet
  • Udgivelsesår:
    2005
  • ISBN:
    87-7674-044-7
  • Serie:
    Mønsterbryderprojektet 2004 - 2006
  • Indbinding:
  • Sider:
    162
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
Varenr.: 2044