Som optakt til Nordicas tyvende årgang diskuteres de aktuelle tendenser til at fjerne danskheden fra gymnasiets danskfag. Dette gøres i polemik mod Peter Heller Lützens opsigtsvækkende bog Danskfagets danskhed, hvori han på første side deklarerer ”Danskfagets formål er derfor at undergrave danskheden.” Debatten som hurtigt bredte sine ringe og ikke løb stille af sig, vakte tilmed stor opmærksomhed i Folketingets spørgetid, hvilket også fremgår i denne den tyvende årgangs Rubrik.
Selve artikelrækken indledes med en empirisk vurdering af det litterære kanonbegreb. Derpå følger bidrag til nordisk teksthistorie: om kriminalintrigen i Gisle Surssøns saga, om relationerne mellem Johs. V. Jensen og litteraturhistorikeren Vilh. Andersen, om Klaus Rifbjerg som essayist, om Søren Ulrik Thomsens modsætningsrige digtning og om Tarjei Vesaas’ kortprosa samt om den nyeste grønlandske skønlitteratur.
Og i forlængelse af de foregående binds artikler om besættelsestidens åndelige klima har Lise Præstgaard Andersen haft en samtale med Tage Skou-Hansen om nutidens syn på besættelsestiden. Samtalen bekræfter, at eftertidens skarpe politiske og kulturelle højre-venstredeling ikke altid havde relevans under besættelsen, og som eksempel herpå bringes den daværende unge stud.mag. og modstandsmand Tage Skou-Hansens nekrolog over Kaj Munk.
Bindet afrundes med anmeldelser af nyudkomne værker inden for nordisk litteratur- forskning.
