De fleste vælgere stod i november 2005 i den situation, at de for første gang skulle stemme til valgene i de nye kommuner, der var skabt af kommunalreformen. Den nye struktur trådte først i kraft den 1. januar 2007, og vælgerne stemte således om noget, som ingen havde konkrete erfaringer med. Og som ingen med sikkerhed kunne forudsige, hvordan ville udvikle sig.
Desuden skulle amtskommunerne nedlægges, og alle vælgere kunne således deltage i de første regionsrådsvalg. I den forstand var der virkelig tale om nye kommunalvalg.
Men var valgene egentlig så nye og anderledes? Der var naturligvis grund til at forvente visse forandringer. Kommunalreformen havde ikke alene ændret det kommunale landkort, men også reduceret antallet af mandater, koncentreret mediernes opmærksomhed på færre kommunale enheder, givet kommunerne nye opgaver samt ændret deres finansiering og socio-demografiske sammensætning – alt sammen ændringer, der kunne tænkes at påvirke kommunalvalget.
Alligevel ændrede partiernes tilslutning på landsplan sig kun marginalt i forhold til valget i 2001. Valgdeltagelsen var, som den plejede at være, og kommunalpolitikerne var præget af de velkendte skævheder med hensyn til for eksempel køn og alder, hvilket umiddelbart må tages som udtryk for en vis kontinuitet.
Nye kommunalvalg? undersøger, hvorledes de første kommunalvalg under den nye
kommune- og regionsstruktur forløb. Ved at se på vælgernes, kandidaternes, de valgtes og mediernes reaktioner på den nye situation giver bogen et nuanceret og omfattende billede af kommunalvalget i 2005 og svarer dermed på, i hvilket omfang valgene repræsenterede noget nyt eller bare endnu en gang gennemspillede gamle og velkendte temaer.
