Odensebogen er Odense Kommunes byhistoriske årbog. Den rummer hvert år næsten 200 sider om byen og dens indbyggeres historie, nogenlunde ligeligt fordelt på erindringer af ældre odenseanere, historiske artikler og masser af billedstof. Årbøgerne rummer fortrinsvis stof om de sidste 125-150 år - siden byen blev industrialiseret, og siden fotografiet blev almindeligt.
Rigtig mange odenseanere bor i et Kochhus, og vi følger sporene efter Jens P. Koch og hans firma, der skabte huse i forstæderne indtil 1980. Her er nyt om Fyens Forum, som var et mekka for koncerter, udstillinger og møder indtil nedrivningen i 1978, og vi hører om jazzværtshuset Blomsten i Dronningensgade i 1990’erne. 2. verdenskrig bliver belyst fra to sider – af Poul Nielsen, der som 18-årig havnede under hårrejsende forhold i kz-lejren Sachsenhausen, og af en pige, der beskrev sine hverdagsoplevelser i en dagbog. Nikita Khrusjtjovs besøg i Odense i 1960’erne bliver beskrevet, og Knud Hage fortæller om sit liv og om Kramboden i Nedergade, der blev til nogenlunde samtidig. Bogen rummer desuden erindringer, der spænder fra snedkerlærlingen, der blev nødhjælpsarbejder, til drengen, der kom på børnehjem i Absalonsgade. En håndgranat eksploderede på legepladsen og kostede en af hans kammerater livet. Blandt meget andet er der også masser af billeder fra byomdannelse i det gamle og nye Odense og en artikel om Odenses mangeårige borgmester, Verner Dalskov.
