Ømålsordbogen beskriver det sprog og den kultur, der hørte til det danske landbosamfund i tiden før mekaniseringen. Ordbogen omfatter en periode på 200 år, men med hovedvægten på tiden 1850-1920. På denne tid levede over halvdelen af befolkningen på landet, og de fleste talte dialekt. Ordbogen beskriver talesprog og bygger på mundtlige kilder, dvs. på optegnelser med ældre landboer og på udskrifter fra båndoptagelser. I begrænset omfang indgår der dog også skriftlige kilder i ordbogens materiale, fx bondedagbøger, landsbyvedtægter, litterære tekster og ældre egnsbeskrivelser. De ældste mundtlige "meddelere" til ordbogen er født omkr. 1850, mens de skriftlige kilder kan række længere tilbage.
