Miljøproblemer har traditionelt haft en helt underordnet rolle i international politik, men gennem de senere år har de fået en lidt mere fremtrædende placering i det interntionale samfund. De fleste grænseoverskridende miljøproblemer vedrører i første række nogle få lande, som geografisk ligger nær hinanden, og må derfor imødegåes i regional sammenhæng. Enkelte har imidlertid globale dimensioner.
Bogen beskriver, forklarer og diskuterer vigtige politiske og økonomiske-politiske sider af to globale miljøbeskyttelsesproblemer: udtyndingen af ozonlaget og den globale opvarmning (drivhuseffektenb). De to miljøproblemer analyseres dels ud fra den synsvinkel, at de skal imødegåes indenfor rammerne af et globalt samfund, hvor der ikke findes en fælles legitim beslutningsmyndighed, dels ud fra en synsvinkel, der hæfter sig ved karakteren af denne form for miljøbeskyttelse som et såkaldt 'kollektivt gode'. Det lægges især vægt på sammenhænge mellem begrænsning af drivhuseffekten, økonomisk vækst og udvikling, og den globale fordeling af forskellige energiressourcer og energiforbruget.
Konsekvenser for generelle samarbejds- og konfliktstrukturer i international politik gennemgåes og analyseres. Desuden diskuteres forholdet mellem miljøpolitik og sikkerhedspolitik: Giver det mening at betegne miljøproblemer som sikkerhedsproblemer? Hvad kan være kriteriet for det ene eller det andet svar?
