Ret og pligt analyserer den danske bonde-stands retsstilling i en tid med adels- og godsejervælde, vornedskab og hoven. Dansk historisk forskning har siden enevælden været præget af en tendens til (msidigt at fordømme adelen og godsejer-ne for udplyndring af en mere eller mindre retsløs bondestand, selv om det empi-riske grundlag herfor har været mildest talt spinkelt.
Ret og pligt reviderer da også denne opfattelse. Bogen præsenterer et primært indblik i 1600-tallets lokalforvaltning og giver et billede af et lidet homogent land-bosamfund, som blev ramt af fattigdom og nød dels på grund af 1640'ernes voldsomme skatteudskrivninger, dels grundet et begyndende konjunkturfald.
Ret og pligt afviser desuden påstanden om tingets afhængighed af områdets adelige. Tinget fungerede uvildigt, og bønderne nød retssikkerhed ved første instans i den forstand, at tingets embedsmænd nøje respekterede det bestående standssamfunds rammer, og bønderne var langt fra »umælende bæster«, der fandt sig i hvad som helst. Tværtimod kendte de nøje deres ret og skyldighed ifølge lov, aftaler og sædvaner, og de fandt sig ikke stiltiende i krænkelser eller overgreb.
