Rundbord, ridderskab og religion i Lancelot-Prose er resultat af adskillige års forskning i, hvorledes litteraturen anvendes til at forstå samfundets opbygning og spændinger i den europæiske højmiddelalder.
Der er tale om et stort anlagt arbejde, som omspænder sociologiske, antropologiske og religionshistoriske tilgange til Lancelot-Prose fra det 13. århundrede. Et arbejde, som også giver et indblik i en af de vigtigste brydningsperioder i europæisk historie belyst ved spændingen mellem det verdslige og det religiøse ridderskab, der igen eksponerer en samfundsmodel, som ødelægger sig selv indefra i manglen på stabile, legitime institutioner til at dæmpe aristokratiets aggressive selvrealisation.
Lancelot-Prose er en af de ældste historier om ridderlivet og jagten på Den Hellige Gral og den første, som samler hele legenden om Arthur-civilisationens storhedstid og fald i et korpus af bibelske dimensioner og med klare bibelske referencer i sin tematik såvel som i sin narrative struktur. Værket har været direkte inspiration til talrige fremstillinger af Arthur-legenden, herunder Thomas Malorys Le Morte d’Arthur, ligesom Dante har fundet inspiration i Lancelot-Prose.
