Nicolai Peter Schøler (1772-1851) var en tidlig repræsentant for den skolelærer, der ved siden af sin virksomhed som underviser også var foregangsmand på landbrugets område. Uddannet på Blågårds seminarium kom han i 1797 til Hammel, hvor han blev skolelærer og kirkesanger. Ved siden af sin skolelod fæstede han en halvgård i Hammel, som han lod udflytte. Schøler fortsatte som lærer og kirkesanger til kort før sin død og opnåede den sjældne ære at blive "jubelolding", dvs. have virket i samme embede i 50 år. Nicolai Peter Schøler huskes især for sin påvisning af, at berberissen er værtsplante for den rust, der ødelægger rugen. I dette hidtil ikke kendte manuskript fremlægger den gavnelystne skolelærer sin opfattelse af den ideelle jyske bonde i tiden umiddelbart efter landboreformernes afslutning. Schølers "Sandfærdig beskrivelse … " er en fremragende kilde til forståelsen af de synspunkter og de ideer, som de landøkonomiske forgangsmænd i begyndelsen af 1800-tallet ønskede at udbrede blandt almuen. Udgaven er redigeret af en efterkommer, Aage Schøler.
Oprindelig uddgivet af Landbohistorisk Selskab.
