Hvorfor støtter alle danskere velfærdsstaten i ord, men ikke i gerning? Hvor kommer velfærdsstaten fra, og hvor er den på vej hen?
Socialøkonomi -og politik forsøger at give læseren et svar på disse spørgsmål og præsenterer en oversigt over velfærdsstatens vigtigste begreber og problemer. Bogen er tænkt som en lærebog for journaliststuderende og giver via sin kobling af økonomi og politik en pædagogisk og lettilgængelig indfaldsvinkel til samfundsøkonomiske problemstillinger. Den tager således sit udgangspunkt i virkelighedens verden, den danske velfærdsstat, og udfolder den økonomiske teori med afsæt i velfærdsstatens problemer.