• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Styrket børnehavepædagogisk tradition - eller mere læring?

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 288,00
    Pris ved køb af 1 stk.,230,00  DKK

I 2018 fik Danmark en såkaldt ’styrket læreplan’ på dagtilbudsområdet, og en ny lov for det pædagogiske arbejde med de yngste børn, som mange, der har med området at gøre, så på med positive forventninger og forhåbninger. Faglige værdier, som historisk har stået centralt i den børnehavepædagogiske tradition – leg, børneperspektiver, børnefællesskaber – blev indskrevet i loven. Og læring blev beskrevet som noget, der ikke kun knytter sig til aktiviteter, pædagoger har tilrettelagt med læring som formål. Alt er godt og flot – og dog …

Denne bog er blevet til, fordi vi som forskere, der i mange år har beskæftiget os med daginstitutioner, vurderer at der er brug for kritiske læsninger af den styrkede læreplans centrale begreber og grundlag. At læse læreplanen kritisk betyder at se med alvor på og spørge til, hvordan begreber som leg, læring, demokrati, forældresamarbejde, pædagogisk professionalisme og evalueringskultur beskrives og forstås i de vigtigste dokumenter, som formidler læreplanen til pædagogiske praktikere, ledere og forvaltninger. Læreplanens begreber er vigtige at beskæftige sig med, fordi pædagogisk personales og børns fælles liv reguleres og formes af, hvordan disse værdisætter og vurderer det pædagogiske arbejde. Hvad sker der fx med legen og forældresamarbejdet, hvis vi forstår begge dele som redskaber for læring? Hvad hvis vi forstår det anderledes? Kan vi det? Og vil vi det?

Bogen er skrevet som en kritisk refleksion over, hvor den styrkede pædagogiske læreplan er kommet fra, hvad den kan og skal. Bogens hensigt er at bidrage til, at de der beskæftiger sig med dagtilbudsfeltet fortsat, undersøger og afklarer, hvad man i grunden vil – og overhovedet har mulighed for at ville – med den styrkede pædagogiske læreplan og små børns liv. Bogen peger på faglige spillerum og inviterer til faglige samtaler og undersøgelser, lokalt i institutionerne, mellem institutioner og forvaltninger og i uddannelser på alle niveauer.

Bogen er tillige relevant for læsere uden for feltet, hvor den kan bruges som eksemplarisk case til illustration af politiske processer og deres implementering.

Forfattere til bogens kapitler er: Annegrethe Ahrenkiel, Tomas Ellegaard, Jan Kampmann, No Emil Kampmann, Karen Prins, Kim Rasmussen, Christina Haandbæk Schmidt, Anja Hvidtfeldt Stanek, Line Togsverd og Christian Aabro.

  • Forfatter:
    Anja Hvidtfeldt Stanek, Line Togsverd, Tomas Ellegaard (red.)
  • Titel:
    Styrket børnehavepædagogisk tradition - eller mere læring?
  • Undertitel:
    Kritiske analyser af den nye læreplan
  • Udgivelsesår:
    2021
  • ISBN:
    978-87-408-3377-5
  • Serie:
  • Indbinding:
  • Sider:
    246
  • Illustrationsgrad:
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3377