• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Talentudviklingssamtaler

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 138,00
    Pris ved køb af 1 stk.,110,00  DKK

Talentudviklingssamtaler præsenterer øvelser, cases og retningslinjer for, hvordan talentudvikleren kan hjælpe flere udøvere med at tage springet fra talent til eliteniveau. Bogen sætter fokus på talentudviklingssamtalen som et redskab til at formalisere udviklings- og evalueringssamtaler med talentfulde udøvere.

Bogen præsenterer seks mentale temaer i talentudviklingen og dagligdagen. Den beskriver de psykologiske og pædagogiske udfordringer, der er forbundet med arbejde med unge talentfulde udøvere på kort og lang sigt.

Bogen er skrevet til nuværende eller kommende talentudviklere. Talentudvikleren kan være træneren, lederen eller konsulenten i klubben, forbundet eller elitekommunen. Bogen er også relevant for underviseren eller den studerende inden for idræt og psykologi med interesse for talentudvikling og udvikling af mentale færdigheder.

Carsten Hvid Larsen, ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Medlem af Team Danmarks Sportspsykologiske netværk. Arbejder til dagligt med talenter og eliteudøvere inden for flere forskellige idrætsgrene. Formand for Dansk Idrætspsykologisk Forum, DIFO.

Anbefalinger:

»Carsten Hvid Larsen skriver let og inspirerende om samtalen som det naturligste udgangspunkt for talentudvikling. Samtidig slår han fast, at det ikke er hvilken som helst samtale, der egner sig som talentudviklingssamtale. Larsen viser os ved hjælp af indsigtsfulde og begrundede betragtninger tilsat illustrative eksempler fra hans eget virke som sportspsykologisk konsulent, at den udforskende og anerkendende samtale med vægt på et konstruktivt læringspotentiale er kilden til sund udvikling. [..] Det er min overbevisning, at 'Talentudviklingssamtaler’ har potentiale til at blive en foretrukken guide for talentudviklere, både i sporten og i andre felter, hvor talentfuldhed og levet liv er under udvikling.«

Mette Krogh Christensen, ph.d., lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

»Med denne bog er der taget et væsentligt skridt i retning af at gøre arbejdet med udvikling af talenter til et område, der er baseret på reel indsigt og viden. Læs bogen – og gerne flere gange – på den måde, at du mellem hver læsning lægger endnu mere kvalitet og bevidsthed ind i din løbende kommunikation med de talenter, du skal hjælpe videre.«

Leif Christian Mikkelsen, direktør for Team Copenhagen, tidligere landstræner for det danske herrelandshold i håndbold.

  • Forfatter:
    Carsten Hvid Larsen
  • Titel:
    Talentudviklingssamtaler
  • Undertitel:
    - udvikling af mentale færdigheder i sport
  • Udgivelsesår:
    2011, 2018 (1. udg., 2. opl.)
  • ISBN:
    978-87-7674-586-8
  • Serie:
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    109
  • Illustrationsgrad:
    Gennemillustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2586