Inden for den litterære kritik har det været almindeligt at påpege, at der eksisterer en kløft mellem en subjektivt indfølende og en objektivt analyserende tilgang til det litterære værk. En kløft, der blandt andet er kommet til udtryk i en polemik mellem en eksistentiel og en strukturel opfattelse af litteraturen, som ofte spidser til i spørgsmålet om, hvorvidt den primært er en tidslig eller en rumlig kunstart.
Tidens øje - Rummets blik dykker direkte ned i denne problematik. Som bogens titel angiver, er ambitionen at udarbejde en tredjeposition, der overvinder kløften mellem det indlevende øje og det analytiske blik ved at sammentænke tid og rum, erfaring og erkendelse. Fremstillingen er centreret omkring Edmund Husserls fænomenologi, fordi den rummer en tværvidenskabelig betydningsteori, der gør det muligt at forene så forskelligartede teoretikere og retninger som Roman Ingarden, Mikhail M. Bakhtin, Maurice Merleau-Ponty, Genèveskolen og den kognitive lingvistik i et konstruktivt bud på en fænomenologisk tredjeposition. Bogen kan derfor læses dels som en indføring i fænomenologisk litteraturteori, dels som et selvstændigt projekt, der sigter mod at skitsere en nonreduktiv tilgang til det litterære værks enhed af sprog, bevidsthed og omverden. Såvel de abstrakte refleksioner over forholdet mellem sprog, sansning og tænkning som de konkrete litterære læsninger indgår således i bogens overordnede projekt: at indkredse forholdet mellem livsverden og litteratur og reflektere erfarings- og udtryksformernes sammenslyngede enhed.
