Den italienske forfatter Carlo Emilio Gadda (1893-1973) er en af de vigtigste i det 20. århundrede. Af profession var han ingeniør, men han studerede også filosofi i en årrække på Milanos universitet, og selv om han opgav filosofien som genre, løber der en filosofisk tråd i hans omfattende og meget forskelligartede forfatterskab. Det filosofiske aspekt er en af forklaringerne på, at Gaddas værker er vanskeligt tilgængelige, men anden er den nyskabende, såkaldte ”makaroniske” sprogbrug, som vækker mindelser om Joyce.
I bogen præsenterer Conni-Kay Jørgensen dels en overordnet analyse af Gaddas filosofiske og digteriske tænkning, vurderet på dens egne præmisser, dels en række centrale Gadda-tekster i dansk oversættelse, som giver et indblik i forfatterens tankegang, uforlignelige humor og særegne skrivemåde.
