Erik M. Christensen (professor, dr.phil., F. 1931) blev litterat i og med skolebladet GOSCH (1943/44). Som funktionær i Det Østasiatiske Kompagni kom han til USA og til Syd Amerika. Han modtog i 1961 Aarhus Universitets guldmedalje for en afhandling om Johannes Ewalds drama Adam og Eva (1769) som verdenslitteratur, blev ved Odense Universitet dekan for Det humanistiske fakultet og grundlagde Institut for litteraturvidenskab. Fra 1973 professor ved Freie Universität Berlin og Humboldt-Universität zu Berlin.
Zurückbleiben. Tryk 1943-2001 indeholder et udvalg af forfatterens kortere arbejder, næsten et liv: meningsanalyse, læserbrev, rapport, digt, historie, kritik, teori og interview samt bibliografi. – Trykt år 2001 er bogen (teknisk forsinket) først offentliggjort 2003.