Af bogens forord: Jeg skal ikke se mig langt omkring i de offentlige samtaler for at støde på begrebet algoritme. Vi diskuterer vidt og bredt algoritmers betydning for vores hverdag. Vi taler om de hemmelige og magtfulde algoritmer, der bestemmer, hvad vi digitalt bliver præsenteret for. Algoritmer styrer, hvad vi møder, når vi søger på internettet, og det bliver stadig vanskeligere at gennemskue, hvordan algoritmerne fungerer. Algoritmen er basalt set en liste af regler, der skal følges for at løse et problem, men det maskineri, der påvirker vores digitale liv, er blevet helt uoverskueligt, og algoritmerne og den kunstige intelligens, de gør mulig, bliver brugt overalt i nutidens samfund fra sundhedssystemet til skat og trafik og service. Vi har også fået GDPR-regler for, hvordan vores personlige oplysninger skal beskyttes. Men det er svært at fæste lid til disse regler. Systemet ser ikke ud til at beskytte os mod misbrug.
Jeg havde ikke forudset algoritmernes fremtid, da jeg for mere end 40 år siden begyndte at skrive artikler om digtning, algoritmer og kybernetik, dvs. teorien om systemer, deres styring og feedback-mekanismer.
Jeg begyndte at interessere mig for algoritmer og kybernetik, fordi jeg opdagede, at vi som digtere ubevidst arbejder ud fra en bestemt sproglig praksis, hvis regler og styringsmekanismer vi faktisk ikke kender. Kybernetikken og indsigten i digtningens algoritmer var for mig en frigørelse. Hvis jeg gjorde bestemte algoritmer bestemmende min sprogbrug, fik jeg en frihed, jeg ikke havde, hvis jeg bare skrev løs og ikke gjorde mig de strukturer bevidst, som mit sprog var underlagt. Det var virkelig en aha-oplevelse, og jeg begyndte også, som man kan se i en af de gamle artikler, at optegne kurver for forskellige forfatteres sprogbrug - alt fra Klaus Rifbjergs til Oehlenschlägers og Tove Ditlevsens sprog blev sat på kurve.
Jeg har valgt at offentliggøre de gamle artikler, hvor jeg skriver om systemdigtning og kybernetik, fordi det kan være relevant at se på, hvordan der blev tænkt om algoritmer, systemteori og digtning for efterhånden mange år siden. Her er den mærkelige og spæde begyndelse til en ny digtning.
Jeg runder udvalget af med artiklen "Hvorfor elsker jeg maskinen", som diskuterer det for mig og andre at se dybt problematiske forhold til maskinen, som har kendetegnet den moderne periode. Vi har gjort maskinen til slave og dæmoniseret den, ligesom vi brutalt har underlagt os naturen med forfærdelige følger. Måske er hævnens time kommet. AI-teknologien synes at bekræfte mine gamle antagelser.
Samlingens artikler er historiske og henvender sig til historisk interesserede læsere.
Klaus Høeck, Juni 2023
