I dette notat undersøges det, om den motiverende effekt af, at den passive dagpengeperiode stopper, og den aktive begynder, afhænger af, om det er gode eller dårlige tider økonomisk. Dette undersøges ved at studere to arbejdsmarkedsreformer, som begge forkortede passivperioden ved at fremrykke tidspunktet for tvungen aktivering. Det findes, at udsigten til aktivering motiverer ledige til at finde arbejde, samt at denne effekt er afhængig af, hvor godt det går i økonomien generelt.
