Analyser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at værdien af det sorte arbejde andrager meget betydelige beløb. Forskningsenhedens publiceringer viser også, at nogle fag- og uddannelsesgrupper traditionelt er mere aktive på det sorte arbejdsmarked end andre, ligesom mænd er mere aktive end kvinder.
Forskerne har derfor ofte diskuteret, hvad de systematiske forskelle i engagement på det sorte arbejdsmarked betyder for danskernes samlede livsindkomster, dvs. indkomster erhvervet over livet både på det formelle, hvide arbejdsmarked og på det sorte arbejdsmarked?
Er bidraget fra de sorte indkomster eksempelvis for faglærte så høje, at de har en indkomstudlignende effekt over livet i forhold til personer med en lang videregående uddannelse? Og gør det samme forhold sig gældende mellem ufaglærte og faglærte? Er noget sådant tilfældet, reducerer sort arbejde incitamentet til at uddanne sig.
Nærværende publikation fremlægges samtidig med to andre arbejdsnotater fra Syddansk Universitetsforlag med analyser af det sorte arbejde: Et, hvor temaet er danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012, og et andet, der søger at analysere, hvad BoligJobplanen, indfaset i sommeren 2011, og de sænkede marginalskatter ved skattereformen i 20 l 0, Forårspakken 2.0, betød for omfanget af sort arbejde i Danmark. Der er herved tale om publikationer, der nuancerer og komplementerer hinanden i forsøget på at give et bredt dækkende billede af danskernes sorte arbejdsliv i dag.
