Cementen blev modernismens byggemateriale. Den fik sit gennembrud i det 20. århundrede, først i industriens fabrikker og siloer, men siden også til boliger for mennesker, og i dag er nybyggerier uden brug af cement en sjældenhed. Den udvikling havde ikke været mulig, hvis ikke verdens cementindustri – med Aalborg Portland i spidsen – i årene omkring 1900 havde indført ny teknologi, som gjorde cement til et produkt, der kunne produceres i rigelige mængder til overkommelige priser.
Bortset fra en række tidlige fabrikker med en beskeden produktion har den danske cementindustri siden 1870’erne været et nordjysk fænomen. Ved Aalborg etableredes ikke mindre end fem cementfabrikker i perioden fra 1889 til 1913. Det forandrede landskabet i en grad, man ellers ikke ser i Danmark. Et stolt slogan for Aalborg blev ’byen med de rygende skorstene’, og ’jordæderiet’ – som man kaldte kridtgravningen – skabte dybe ar i landskabet. I dag genkender vi stadig Aalborg langvejs fra, når vi ved Rørdal øst for byen ser røgen fra Aalborg Portlands skorstene og fabrikkens hvide kridtbrud.
Den danske cementindustris bebyggelsesmiljø handler om den teknologiske revolution med særligt fokus på forandringerne i det industrielle miljøs landskaber og bygningskomplekser. Det er historien om en kulturarv, hvis betydning rækker langt ud over det nationale niveau.
Morten Pedersen er Museumsinspektør på Aalborg Historiske Museum.
