»Alle bøder skal deles halvt til gudstjeneste, halvt til øl til brødrene.« Således lyder essensen af en af skomagernes interne regler fra Flensborg 1437.
Gildevedtægter udgør et pragtfuldt materiale til at indfange hverdagens brug af religion i middelalderen, som er anliggendet for denne reviderede Ph.D. afhandling. På baggrund af nyere tysk, engelsk og fransk forskning i tidens mange gruppedannelser, som forfatteren under ét betegner som gilder, indføres læseren i de forskelligartede opgaver af religiøs art, som gilderne varetog. Ikke mindst den interne gildedrik tillægges stor betydning som en rituel, tilbagevendende bekræftelse af gildets funktioner og sammenhold. Gilderne opretholdt også altre i kirker og klostre, og for første gang analyseres deres antal nærmere. Endelig undersøges gildernes udbredelse på landet, hvor de synes at have været lige så gængse som i byerne. Dette resultat rejser helt nye perspektiver for forståelsen af gildernes almene betydning.
