• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

Det gående menneske

  • Kan købes 
  • Kan leveres primo januar
  • Normalpris: 168,00
    Pris ved køb af 1 stk.,134,00  DKK

Denne bog handler om forskellige sider af menneskets gang. Herunder gangens udviklingshistorie på det afrikanske kontinent og gangen som en forudsætning for menneskets kolonisering af Jorden. Videre behandles gangens fysiologi og biomekanik, og på den baggrund vil den sundhedsmæssige effekt af gang blive diskuteret: Hvor langt, hvor tit og hvor hurtigt skal man gå for at opnå en positiv helbredsmæssig virkning, og i hvilket omfang kan gang hos ældre dæmpe den aldersrelaterede nedgang i fysiske og psykiske kapaciteter og derved bidrage til livslangt at bevare livsduelighed og uafhængighed? Bogen indeholder også kapitler om gangens rolle i arbejdslivet og idrætten. Endelig behandles visse kulturhistoriske aspekter af gangen som transportform.

Det er håbet, at bogen kan være en nyttig håndbog og lærebog inden for bevægelsesfagene på universiteter og professionshøjskoler, f.eks. for de studerende, der uddanner sig til idrætslærere, fysio-, ergo- og psykomotoriske terapeuter, samt til udøverne af disse professioner inden for forebyggelse og rehabilitering. Lærere og elever på de studieretninger inden for de gymnasiale uddannelser, hvor biologi og idræt indgår, kan forhåbentlig finde støtte og inspiration i bogen. Bogen henvender sig også til de mange mennesker, der har genopdaget og genoptaget gangen, og som har interesse i at få udbygget deres viden om de forskellige aspekter af menneskets gang.

Kurt Jørgensen (f. 1937) er cand.mag. i biologi, geovidenskab og idræt (humanfysiologi) og dr.scient. i arbejdsfysiologi fra Københavns Universitet (KU), hvor han også har arbejdet som lektor og institutleder. Han har siden 1966 forsket først ved Polioinstituttet og siden ved KU i arbejdsfysiologi og arbejdsfysiologisk ergonomi. Han har tillige undervist i fysiologi og arbejdsfysiologi ud over på KU også på DTU, SDU, KVL (nu SIENCE-KU) og Danmarks Højskole for Legemsøvelser samt Fysioterapeutuddannelsen i København. Har skrevet mere end 150 publikationer (peer reviewed artikler, lærebøger og anden formidling). Kurt Jørgensen har siden 2008 arbejdet som emeritus ved Institut for Idræt (siden 2012 Institut for Idræt og Ernæring) på KU.

  • Forfatter:
    Kurt Jørgensen
  • Titel:
    Det gående menneske
  • Undertitel:
    Homo ambulans
  • Udgivelsesår:
    2013
  • ISBN:
    978-87-7674-749-7
  • Serie:
  • Indbinding:
    Hæftet
  • Sider:
    106
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 2749