Denne bog fremlægger resultatet af en undersøgelse af kvalitetsjusterede leveår, kaldet QALY-undersøgelsen, Quality Adjusted Life Years. Bogens indfaldsvinkel er teoretisk såvel som metodisk, ligesom et kompakt konklusionsafsnit tager grundigt fat i styrker og svagheder.
Hvad er gode leveår? Det er ikke sikkert, at gode leveår for fru Jensen også er det for hr. Hansen. Ikke desto mindre er ét af målene i Folkesundsprogrammet, at danskerne skal have flere af dem. Endvidere skal uligheden i sundhed formindskes. Men hvordan kan man afgøre, om indsatsen lykkes? Det kræver, at man kan måle gode leveår og ulighed i sundhed.
Værdisætning af sundhed viser, hvordan dette er muligt, og data fra to repræsentative undersøgelser illustrerer, hvor langt man er kommet i praksis. Bogen indeholder en diskussion af, hvad man kan forstå ved sundhed, og hvordan det kan måles i praksis. Målingerne bruges, når det vanskelige spørgsmål om værd(i)sætning af sundhed undersøges.
Men kan det uvurderlige – sundhed, et godt helbred – virkelig værdisættes? Ja – og nej. Nej – ikke i den forstand, at der sættes kroner og øre på, men undersøgelsen viser, at alle har en klar opfattelse af, at nogle helbredstilstande er bedre end andre. Nogle synes eksempelvis, at smerte er værre end nedsat mobilitet, andre at det er lige omvendt.
Bogen viser også, hvordan man kan tale om kvalitetsjusterede leveår, og hvordan de kan bruges ved prioritering i sundhedsvæsenet.
