De vidt forskellige bidrag i dette festskrift kan læses, som man aflæser spejle i en spejlsal: Nogle spejle forvrænger, og nogle viser et udsnit af virkeligheden, som den tager sig ud for den spejlede, mens andre måske afslører et hidtil ukendt billede.
Både håndslag og håndkantslag er ment som en hyldest til en kritiker med digteriske ambitioner, til en litterat, som elsker filosofien, til en rebel og konformist, til en troende tvivler, til en mand, der står som et levende eksempel på nytten af døde digtere og – ikke mindst - én af de venner, ’hvis hænder man længes at trykke.’
Kort sagt: Dette er en hyldest til lektor, dr. phil. Bo Hakon Jørgensen, i anledning af hans 60 års fødselsdag.
