• Gratis fragtved køb over 1.000 kr.
  • Hurtig leveringmed PostNord
  • KundeserviceHverdage kl. 8-15
  • Indtast søgeord her ...
     

En fortælling om to byer

  • Kan købes 
  • Udkommer 12. december
  • Normalpris: 349,00
    Pris ved køb af 1 stk.,279,00  DKK

Marstal og Ærøskøbing er to små perler i dansk søfarts-, kultur- og byhistorie. Marstal inkarnerer mere end nogen anden by historien om den driftige søfart. Ærøskøbing er måske Danmarks smukkest bevarede søkøbstad. Denne bog fortæller de to ærøske nabobyers historie fra senmiddelalderen til i dag; deres vidt forskellige erhvervs-, kultur-, identitets- og byrumshistorie. Bogen fortæller historien om, hvordan den gamle købstad blev udfordret og overhalet af den maritimt specialiserede opkomling; og om, hvordan begge byer i nyere tid er lykkedes med at skabe nye levedygtige udviklingsspor, efterhånden som deres oprindelige købstads- og søfartsgrundlag er forsvundet. Den velkendte rivalisering mellem de to byer søges i bogens epilog belyst gennem sammenligninger med en række andre byers rivaliseringer, store (bl.a. Amsterdam-Rotterdam) som små (bl.a. Nordby-Sønderho på Fanø). Bogen henvender sig til alle med interesse for Ærø og for by- og søfartshistorie.

Jens Frøslev Christensen er professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han i mange år har været tilknyttet Institut for Strategi og Innovation. Han bor i København, men tilbringer en stor del af sin tid på Ærø, hvor han har hus i den lille landsby Voderup.

  • Forfatter:
    Jens Frøslev Christensen
  • Titel:
    En fortælling om to byer
  • Undertitel:
    Marstals og Ærøskøbings søfarts-, kultur- og identitetshistorie
  • Udgivelsesår:
    2024
  • ISBN:
    978-87-408-3586-1
  • Serie:
    University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences, vol. 659
  • Indbinding:
    Indbundet
  • Sider:
    435
  • Illustrationsgrad:
    Illustreret i farver
  • Sprog:
    Dansk
Varenr.: 3586