Skagen! Det herlige, magiske lys, havet, de skønne strande og solen over den pittoreske by, glødende i gule og røde farver. Skagen er et af de mest elskede turiststeder i Danmark, kendt som et særligt hjemsted for dansk kunst og arkitektur. Sådan står billedet i den kollektive bevidsthed. Men hvordan var livet, før kunstnerne, festen og de ferieglade turister erobrede erindringen om Skagen? Det handler denne bog om.
Fisk, vrag & gæster er udgivet af Hasserisstuernes forlag og forhandles i kommission af Syddansk Universitetsforlag.